Personligt tilpasset webshop
Bacher har fået udviklet en e-handelsplatform med tilhørende +550 webshops. Når en tysk rejsemontør slider hul på sine sikkerhedssko, kan han bestille et nyt par online. Fra mobilen kan han logge ind på sin virksomheds webshop og scrolle igennem det arbejdstøj, der er kategoriseret til netop hans stilling. Her er overblik over alt fra personlig saldo til tidligere køb og fragtmuligheder.
Udvalg, valuta og andre optioner styres centralt af virksomhedens administrator, som løbende får tilsendt statistik og data fra platformen.
Frontløber på commerce
Med tusindvis af brugere på tværs af industrier, lande og funktioner har der været et stort behov for et stramt og enkelt købsflow. Med den nye e-handelsplatform er Bacher lykkedes med at skabe nye standarder i branchen for både personlig service, e-commerce og skræddersyede løsninger.
Platformen har været driveren bag familievirksomhedens internationale vækst og er i dag et afgørende parameter for at vinde nye kunder.
Resultater skabt på stærkt samarbejde
E-handelsplatformen er resultatet af et tæt og mangeårigt samarbejde mellem Bacher og Combine, hvor et fælles team varetager udviklingen. Løbende dialog sikrer, at Bacher altid er tæt på processen og med til at prioritere næste skridt. Gensidig forventningsafstemning sikrer, at der altid er klarhed over hvilket strategisk mål, der sigtes efter.