Digitale designværktøjer har været gennem en enorm positiv udvikling de seneste år, og det har efterladt bl.a. os User Interface Designere (vi, der laver brugergrænseflader) med en masse fantastiske muligheder for at tage dialogen og samarbejdet til nye højder. I denne artikel vil jeg dele nogle af de principper og værktøjer, som jeg selv benytter for at sikre den bedst mulige designproces.
Ingen kan gøre det alene
Det bedste UI-design såvel som de bedste digitale løsninger generelt kommer gennem fagligt samarbejde, hvor adskillige kompetencer yder en aktiv indsats. En god designproces er præget af åbenhed og gennemsigtighed. Og så er det vigtigt med en fælles forståelse af, at forskellige fagligheder kan bidrage positivt til processen.
En digital løsnings brugergrænseflade er resultatet af en forening af brugerbehov, forretningsmål, brand og teknologiske muligheder. For at få et godt resultat skal designeren fx vide, hvilke funktioner der er essentielle for de primære og sekundære målgrupper, hvilke forretningskritiske funktioner der skal fremhæves og ikke mindst hvilke teknologiske muligheder, der findes på både mobil og web.
Tilknyttet tilblivelsen af ethvert digitalt produkt bør der derfor findes medarbejdere, som er specialister på hvert enkelt af disse fagområder. Det er ikke designerens opgave at vide alt, men derimod at bringe disse kompetencer på banen.
Vores fornemste opgave er at indsamle viden og omsætte den. Det er klart, at det er designeren, der skal afgøre, hvordan menuen på et website skal se ud - men for at opnå det bedste slutprodukt, skal vi bruge de rigtige input til strukturering af menupunkter, formulering, ikonisering osv. Det er derfor essentielt at reflektere over, hvordan forskellige kompetencer inkluderes i beslutningsprocesserne omkring det endelige design.
Brug jeres indsigter
Jeg kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det er at medtage UX-design (user experience) og analysearbejde i dit user interface-design. Det er en faglig og potentiel økonomisk katastrofe, hvis det endelige UI-design bliver afkoblet fra eksisterende viden og analyseresultater. Anvendes analysen ikke, har den været spild af tid, og man ender med at designe blindt med for mange gætterier og dermed særdeles høj risiko for uhensigtsmæssigheder.
Husk altid, at UI-design er et produkt af en lang række indsigter i brugere, forretning og teknologi. Det er derfor vigtigt at få analyserne og resultaterne tæt på designarbejdet. Det er ikke altid umagen værd at opsætte analyseresultaterne visuelt i designværktøjet, men man kommer også langt ved at indsætte skitser, billeder fra afholdte workshops eller de vigtigste designprincipper som tekst.
Alt dette taler ind i det samme overliggende emne om at inkludere teams, kolleger og eventuelt også kunder i designprocessen. Hvis de skal være en aktiv del af tilblivelsen af brugergrænsefladen, har de stor nytte af at kende til de forskellige forretningsmål, user stories og personas, som blev udarbejdet i en fase af projektet, som de måske ikke var deltagende i.
Inklusion af analysearbejdet er også endnu en måde at opnå en ”single source of truth” for dit UI-design. Ikke alene er alle klar over, hvor de kan finde det nyeste design, de ved også hvilken viden, designforslagene udspringer af. Det giver en sund og oplyst proces med stort potentiale for værdiskabende iterationer og videreudvikling.
Design skal ikke præsenteres - det skal diskuteres!
Borte er de dage, hvor designeren fik en opgave, fortrak sig til sin hule og dukkede op 3 uger senere med et færdigt design til godkendelse. Den arbejdsform passer simpelthen ikke ind i en moderne tilgang til digitale løsninger, hvor fokus er på agilitet, omstillingsparathed og det efterhånden lidt fortærskede (men stadigt aldeles relevante) mundheld fail often – fail early.
En designproces skal være tydelig og tilgængelig for de involverede parter. Designbeslutninger skal være inkluderende og gennemskuelige fra starten, så man undgår gennemgribende designændringer og et stort tab af tid senere i projektet.
Derfor er det essentielt at give dine samarbejdspartnere en stemme, de kan bruge i dialogen omkring UI-designet. Det er ligeledes vigtigt, at kommunikationen samles omkring designet. Så slipper man for at forsøge at samle brudstykker af en samtale fra henholdsvis mailkorrespondancer, tavlemøder og Slack-kanaler. Sørg for, at alle i teamet benytter den indbyggede kommentarfunktion i designværktøjet til at give feedback.
Her er kommentarer pinned på det omdiskuterede element, og kommunikationen bliver simpel og entydig. Så slipper man for formuleringer som “Det ikon, som er i bunden af den lille navigationsbar i nederste højre hjørne på skærm 4 – bør vi skifte det?”. Hos Combine anvender vi et simpelt flowchart til at “tvinge” os til at benytte kommentarfunktionen.
Denne fremgangsmåde sikrer også, at flere personer ikke stiller det samme spørgsmål, og at du ikke er nødsaget til gentagne gange at besvare det samme spørgsmål. Når nye personer tilknyttes projektet, kan de finde svar på en lang række af de tvivlsspørgsmål, de måtte have - blot ud fra eksisterende kommentarer, samtaler og diskussioner.
Single Source of Truth
Designeren har ansvaret for, at alle involverede parter altid diskuterer det samme, dvs. at alle altid har det nyeste design til rådighed, når de ønsker.
Nøglen er selvsagt at vinke farvel til lokale designfiler og konvertere til at arbejde cloud-baseret. Som en tilføjet bonus tvinger det også designeren til at holde sit design struktureret og overskueligt, eftersom alle involverede kan kigge med efter behov.
Med en single source of truth sikres det, at alle, som er tilknyttet projektet, taler om det samme, og risikoen for dyre misforståelser nedbringes betydeligt.
