Indsigt

Derfor er et ERP-system ikke svaret på jeres ESG-rapportering

Vej Gennem Skovområde

Markeder på tværs af sektorer er under grundlæggende forandring, fordi nye agendaer begynder at erodere eksisterende markedspræmisser og incitamentsstrukturer. De første konsekvenser af forandringerne ser vi nu i form af ESG-lovgivning og skærpede kundeforventninger.

Den udvikling tvinger virksomheder til omstilling, hvis de skal følge med. For de nye krav skaber store forandringer i værdikæder og samarbejdsformer, og de kalder samtidig på nye dataforståelser og -kompetencer internt i organisationerne.

I denne artikel deler jeg mine perspektiver på, hvordan de nye dokumentationskrav kommer til at påvirke forretningsudviklingen, og hvorfor et ERP-system ikke alene kan løfte den opgave, som ESG-krav bringer ind i forretningen.

Lovgivning gør ESG-dokumentation til adgangsbillet til markedet

CSRD er et nyt bæredygtighedsdirektiv fra EU, som træder i kraft med afrapporteringskrav fra 2025. I første omgang er det de store, børsnoterede virksomheder, som bliver omfattet. Men indirekte bliver et langt større antal virksomheder berørt. For de store virksomheder vil, som konsekvens af direktivet, begynde at stille nye krav til underleverandører og samarbejdspartnere i deres værdikæde.

Model Marked

Og udviklingen går kun en vej. I praksis betyder det, at ESG-kravene i fremtiden vil blive afgørende for virksomheders berettigelse i markedet.

Vi ser allerede nu, at banker og investeringsselskaber kvalificerer, diskvalificerer og værdisætter investeringer og samarbejder ud fra bæredygtighedsparametre. Her fastsættes bl.a. rente ud fra en risikovurdering. Har virksomheden en berettigelse i en bæredygtig fremtid?  Vil den fortsat have et indtjeningsgrundlag? Og vil efterspørgslen fortsat være til stede?

Så inden for en overskuelig fremtid vil værdisætningen af virksomheder, brands, produkter og services blive defineret ud fra helt andre parametre end dem, vi kender i dag. Man vil arbejde med flere bundlinjer, og bæredygtighed vil være overskrift på flere af dem.

Ændret adfærd i alle led af værdikæden kommer til at påvirke jeres forretning

Bæredygtighedsdagsordenen drives samtidig af et generationsskifte i adfærd, hvor særligt yngre generationers kritiske opmærksomhed på klima og bæredygtighed er med til at skabe et markant skifte i markedspræmisserne gennem insisteren på indsigt i virksomheders klimaaftryk, produktionsmetoder og socialt ansvar. Og de handler aktivt på den indsigt, de får. Både som slutforbrugere, men også som indkøbere, sælgere, ledere og produktudviklere i de virksomheder, I allerede handler med.

Derfor kommer de nye krav og forventninger i langt højere grad end tidligere til at influere på virksomheder i 1., 2., 3. og 4. led. For når en fødevareproducent skal imødekomme lovkrav og forbrugerforventninger på rugbrød, så kommer det også til at påvirke – og stille krav til - producenten af mel, landmanden og landmandens leverandører.

Det betyder, at forståelse af den direkte kundes behov og forventninger ikke længere er nok.

Fremtidens kommercielle udvikling kommer til at afhænge af virksomhedens evne til at forstå betydningen af krav og forventninger i en større kontekst. Man skal vide, hvem der kommer til at efterspørge hvad, og hvornår. Og så skal man have et organisatorisk og teknisk setup, som til enhver tid kan levere de data, som kan svare på spørgsmålene.

Datas Nye Rolle

Forretningsanalyse som fundament for ESG-strategi

Derfor er min anbefaling altid at starte sin ESG-strategi med en forretningsanalyse. For en forretningsanalyse giver indsigt i værdikæden – både forlæns (kundernes virkelighed) og baglæns (leverandørernes virkelighed). Den gør jer klogere på adfærd, agender og konkurrencevilkår. Og den hjælper jer med at sikre, at I starter der, hvor I først vil blive mødt af nye krav. En indsigt, som I også kan bruge som grundlag i jeres dobbelt væsentlighedsanalyse.

Med andre ord giver en forretningsanalyse jer mulighed for at arbejde strategisk med bæredygtighed og ESG-krav, fordi I kommer på forkant af krav og tendenser. Og det er vigtigt. For i sidste ende handler ESG om strategi. Ikke om IT.

For nok giver bæredygtighed, verdensmål, ESG og CSRD jer indsigt i, hvad I kan forvente af fremtiden, men det kræver forståelse af egen kontekst og marked at gøre indsigten operationel.

It- og økonomiafdelingen skal ikke definere jeres bæredygtighedsstrategi

Mange virksomheder har svært ved at få greb om deres ESG-rapportering. De er i tvivl om, hvad de skal dokumentere og hvordan. Derfor starter mange ESG-initiativer i de lokale finansafdelinger, hvor ESG kommer til at handle om, hvordan man kan tilføje nye datafelter i et ERP-system, som på kort bane kan opfylde et afgrænset dokumentationsbehov.

Men det er uholdbart. Af flere grunde. For dels bliver ERP-systemet et symptom. Eller et udtryk for, at man ikke har erkendt, hvad ESG-agendaen kræver af virksomheden. For ESG handler om meget mere end et afgrænset databehov. Det er definerende for forretningsudvikling, konkurrenceevne og resiliens.

Derfor er det uhensigtsmæssigt at gøre it- og økonomiafdelingen ansvarlige for virksomhedens bæredygtighedsstrategi og -indsats. For på den måde kommer bæredygtighed til at handle om compliance, ikke om forretningsudvikling. Og det er en grundlæggende begrænsning, som bliver svær at komme fri af.

Derudover kommer et ERP-system ikke til at kunne håndtere den rapportering i realtid, som jeg forventer, vil blive nødvendig, når virksomheder i fremtiden skal implementere bæredygtighedsstrategier. Det er fx vanskeligt at arbejde med C02-reduktion, hvis man kun har adgang til bagudskuende data. Her har man brug for at følge forbruget i realtid og justere sine indsatser derefter.

Stamdata er forudsætning for ESG-dokumentation

Data afgør jeres evne til at kunne levere på dokumentation og til hurtig tilpasning til nye krav og forventninger. Derfor kan man ikke arbejde strategisk med ESG-rapportering uden et stærkt fokus på datatilgang og systemarkitektur.

Og her er min klare anbefaling, at I arbejder med jeres stamdata i dedikerede systemer, som forbindes i en fleksibel og kommercielt orienteret systemarkitektur.

For når man arbejder med data i dedikerede systemer som PIM, ERP, CRM, SCM og ESG får man både den bedste kvalitet i den enkelte datatype og den bedste anvendelse på tværs af organisation og marked. Samtidig sætter en fleksibel systemarkitektur jer fri fra de begrænsninger, som altid følger, når man forsøger at ”bøje” eksisterende systemer til at imødekomme funktioner, de ikke er sat i verden til at skulle kunne.

Og det er en vigtig pointe. For der findes ingen nemme løsninger i forhold til de opgaver, som de nye ESG-krav bringer ind i forretningen. Men med de rette systemer, en fleksibel arkitektur og en struktureret datatilgang kan I skabe et stærkt fundament for at imødekomme nye kommercielle krav og forventninger – både de kendte og de ukendte.

Emil
Emil Bonnerup er partner og senior datakonsulent i Combine A/S