Markeder på tværs af sektorer er under grundlæggende forandring, fordi nye agendaer begynder at erodere eksisterende markedspræmisser og incitamentsstrukturer. De første konsekvenser af forandringerne ser vi nu i form af ESG-lovgivning og skærpede kundeforventninger.

Den udvikling tvinger virksomheder til omstilling, hvis de skal følge med. For de nye krav skaber store forandringer i værdikæder og samarbejdsformer, og de kalder samtidig på nye dataforståelser og -kompetencer internt i organisationerne.

I denne artikel deler jeg mine perspektiver på, hvordan de nye dokumentationskrav kommer til at påvirke forretningsudviklingen, og hvorfor et ERP-system ikke alene kan løfte den opgave, som kravene bringer ind i forretningen.

CSRD er et nyt bæredygtighedsdirektiv fra EU, som træder i kraft med afrapporteringskrav fra 2025. I første omgang er det de store, børsnoterede virksomheder, som bliver omfattet. Men indirekte bliver et langt større antal virksomheder berørt. For de store virksomheder vil, som konsekvens af direktivet, begynde at stille nye krav til underleverandører og samarbejdspartnere i deres værdikæde.

Og udviklingen går kun en vej. I praksis betyder det, at bæredygtighed og ESG i fremtiden vil blive afgørende for virksomheders berettigelse i markedet.

Vi ser allerede nu, at banker og investeringsselskaber kvalificerer, diskvalificerer og værdisætter investeringer og samarbejder ud fra bæredygtighedsparametre. Her fastsættes bl.a. rente ud fra en risikovurdering. Har virksomheden en berettigelse i en bæredygtig fremtid? Vil den fortsat have et indtjeningsgrundlag? Og vil efterspørgslen fortsat være til stede?

Så inden for en overskuelig fremtid vil værdisætningen af virksomheder, brands, produkter og services blive defineret ud fra helt andre parametre end dem, vi kender i dag. Man vil arbejde med flere bundlinjer, og bæredygtighed vil være overskrift på flere af dem.

Bæredygtighedsdagsordenen drives samtidig af et generationsskifte i adfærd, hvor særligt yngre generationers kritiske opmærksomhed på klima og bæredygtighed er med til at skabe et markant skifte i markedspræmisserne gennem insisteren på indsigt i virksomheders klimaaftryk, produktionsmetoder og socialt ansvar. Og de handler aktivt på den indsigt, de får. Både som slutforbrugere, men også som indkøbere, sælgere, ledere og produktudviklere i de virksomheder, I allerede handler med.

Derfor kommer de nye krav og forventninger i langt højere grad end tidligere til at influere på virksomheder i 1., 2., 3. og 4. led. For når en fødevareproducent skal imødekomme lovkrav og forbrugerforventninger på rugbrød, så kommer det også til at påvirke – og stille krav til – producenten af mel, landmanden og landmandens leverandører.

Det betyder, at forståelse af den direkte kundes behov og forventninger ikke længere er nok.

Fremtidens kommercielle udvikling kommer til at afhænge af virksomhedens evne til at forstå betydningen af krav og forventninger i en større kontekst. Man skal vide, hvem der kommer til at efterspørge hvad og hvornår. Og så skal man have et organisatorisk og teknisk setup, som til enhver tid kan levere de data, som kan svare på spørgsmålene.

Dataudveksling på tværs af værdikæden

Derfor er min anbefaling altid at starte sin ESG-rapportering med en forretningsanalyse. For sådan en analyse giver indsigt i værdikæden – både forlæns (kundernes virkelighed) og baglæns (leverandørernes virkelighed). Den gør jer klogere på adfærd, agendaer og konkurrencevilkår. Og den hjælper jer med at sikre, at I starter der, hvor I først vil blive mødt af nye krav. En indsigt, som I også kan bruge som grundlag i jeres dobbelt væsentlighedsanalyse.

Med andre ord giver en analyse af virksomheden mulighed for at arbejde strategisk med bæredygtighed, fordi I kommer på forkant af krav og tendenser. Og det er vigtigt. For i sidste ende handler ESG-rapportering om strategi. Ikke om IT.

For nok giver bæredygtighed, verdensmål, ESG-lovgivning og CSRD jer indsigt i, hvad I kan forvente af fremtiden, men det kræver forståelse af egen kontekst og marked at gøre indsigten operationel.

Mange virksomheder har svært ved at få greb om deres ESG-rapportering. De er i tvivl om, hvad de skal dokumentere og hvordan. Derfor starter mange initiativer i de lokale finansafdelinger, hvor det kommer til at handle om, hvordan man kan tilføje nye datafelter i et ERP-system, som på kort bane kan opfylde et afgrænset dokumentationsbehov.

Men det er uholdbart. Af flere grunde. For dels bliver ERP-systemet et symptom. Eller et udtryk for, at man ikke har erkendt, hvad ESG-lovgivningen kræver af virksomheden. Det handler nemlig om meget mere end et afgrænset databehov. Det er definerende for forretningsudvikling, konkurrenceevne og resiliens.

Derfor er det uhensigtsmæssigt at gøre it- og økonomiafdelingen ansvarlige for virksomhedens bæredygtighedsstrategi og -indsats. For på den måde kommer bæredygtighed til at handle om compliance, ikke om forretningsudvikling. Og det er en grundlæggende begrænsning, som bliver svær at komme fri af.

Derudover kan et ERP-system ikke håndtere den rapportering i realtid, som jeg forventer, vil blive nødvendig, når virksomheder i fremtiden skal implementere bæredygtighedsstrategier. Det er f.eks. vanskeligt at arbejde med C0₂-reduktion, hvis man kun har adgang til bagudskuende data. Her har man brug for at følge forbruget i realtid og justere sine indsatser derefter.

Data afgør jeres evne til at kunne levere på dokumentation og til hurtig tilpasning til nye krav og forventninger. Derfor kan man ikke arbejde strategisk med ESG-rapportering uden et stærkt fokus på datatilgang og systemarkitektur.

Og her er min klare anbefaling, at I arbejder med jeres stamdata i dedikerede systemer, som forbindes i en fleksibel og kommercielt orienteret arkitektur.

For når man arbejder med data i dedikerede systemer som PIM, ERP, CRM og SCM får man både den bedste kvalitet i den enkelte datatype og den bedste anvendelse på tværs af organisation og marked. Samtidig sætter en fleksibel arkitektur jer fri fra de begrænsninger, som altid følger, når man forsøger at ”bøje” eksisterende systemer til at imødekomme funktioner, de ikke er sat i verden til at skulle kunne.

Og det er en vigtig pointe. For der findes ingen nemme løsninger på de opgaver, de nye ESG-krav bringer ind i forretningen. Men med de rette systemer, en fleksibel arkitektur og en struktureret datatilgang kan I skabe et stærkt fundament for at imødekomme nye kommercielle krav og forventninger – både de kendte og de ukendte.