Nyhed

Strategisk skifte sikrer positivt 2022-resultat i Combine A/S

To Personer I Samtale

Efter et 2021 med omstilling og tilpasninger kan Combines strategiske skifte aflæses i resultaterne. 2022-regnskabet viser sunde nøgletal, sorte tal på bundlinjen og et overskud på 1,2 millioner.

”Timingen i vores strategiskifte er ikke uden udfordringer, og alligevel kunne den ikke være bedre.”

Ordene kommer fra Lars Bojer Kanstrup, CEO i Combine. Ved indgangen til 2021 satte Combine gang i en gennemgribende forandringsproces, som også indebar en udskiftning i ejerkredsen, en ny partnermodel og opbygning af nye kompetenceområder.

”Ustabilitet i markedet har naturligvis været en timingsmæssig udfordring, men alligevel oplever vi, at virksomheder med en modnet digitaliseringsdagsorden investerer i optimering og automatisering af kerneforretning. Det er områder, der passer os godt. Samtidig har vi haft en stor opmærksomhed på nøgletal og på hvilken lønsomhed, vi sigter efter og hvordan vi skaber den.”

I den nye strategi er rådgivningskompetencer arbejdet ind i teknologierfaringen, og ydelserne målrettet B2B-virksomheders digitale transformation. For særligt B2B-virksomhederne oplever, hvordan stigende kompleksitet i forsynings- og værdikæder udfordrer tidligere tiders mere lineære forretningsgange - og det stiller nye krav til et mere digitalt mindset og setup.

Og det er netop de udfordringer, som Combines nye profil matcher. Med kombinationen af strategiske og tekniske kompetencer kan Combine både facilitere virksomhedernes strategiske forretningsudvikling og implementere de digitale løsninger, som indfrier potentialer og forretningsmål.

Se data om Combine på Proff

Kontakt

Lars Bojer Kanstrup, CEO og partner

+45 2634 3195
lbk@combine.dk