Kasper Nielsen er ny partner i Combine
Det er med stor glæde, at vi byder endnu en medarbejder velkommen i partnerkredsen i Combine.
I april 2024 er Kasper Nielsen indtrådt i partnerkredsen i Combine.
Kasper har været en del af Combine siden 2019. Han er en markant profil i vores udviklingsteam, hvor han indtager en vigtig rolle som systemudvikler i arbejdet med komplekse applikationer.
CEO Lars Bojer Kanstrup udtaler:
”Kasper er en stærk faglig kompetence og en vigtig aktør i udvikling af teamets faglighed og retning. De kompetencer ser vi frem til også at sætte i spil i partnerkredsen.”
Combines partnermodel
I Combine er medarbejderne den vigtigste resurse. Derfor er der etableret en partnermodel med et stærkt fokus på medarbejderinddragelse.
Modellen inviterer forskellige faglige profiler med i konstruktionen. Det giver mulighed for at udvikle både den enkelte medarbejder og det forretningsområde, medarbejderen repræsenterer, via bred forankring og ejerskab.
Som partner i Combine får man – udover ejerskab – en rolle, hvor man bl.a. involveres i strategiarbejde, forretningsdrift og kulturudvikling.