Nyhed

Combine byder syv medarbejdere velkommen i ny partnermodel

De Nye Partnere Final

Combine har gennem de senere år været gennem en transformation - fra digitalt bureau til digitalt konsulenthus. Transformationen er resultatet af en ny strategisk retning, hvor Combine for alvor træder i karakter som konsulenthus med en indsigtsdreven og designbaseret tilgang til forretning og teknologi.

Et væsentligt element i den nye strategiske retning er også etableringen af en ny partnermodel, hvor medarbejdere indtræder som partnere i Combine.

Som partner i Combine får medarbejderne – udover ejerskab – en rolle, hvor de bl.a. involveres i strategiarbejde, forretningsdrift og kulturudvikling.

CEO Lars Bojer Kanstrup fortæller om den nye partnermodel:

”Fremtidens arbejdsplads har fokus på kultur, indflydelse og plads til udvikling. Den tendens ønsker vi at være en del af. Derfor har vi etableret en partnermodel med et stærkt fokus på medarbejderinddragelse.

Vores model adskiller sig fra mere traditionelle partnerskabsmodeller ved at invitere forskellige faglige profiler med i konstruktionen. Det giver mulighed for at udvikle både den enkelte medarbejder og det forretningsområde, medarbejderen repræsenterer, via bred forankring og ejerskab. 

Det er vigtigt for os, at Combine også i fremtiden imødekommer medarbejdernes forventninger til arbejdsliv og arbejdsplads.”

I maj 2022 trådte syv medarbejdere ind i Combine via et partnerselskab som supplement til de øvrige ejere, Simon Brøndum Jensen og Lars Bojer Kanstrup.

De syv nye partnere er:

  • Anders Jensen
  • Christian Hjulmand
  • Emil Bonnerup
  • Jakob Munk
  • Jonas Haldrup Nielsen
  • Martin Vennevold
  • Nichlas Sauer Storgaard


Stort tillykke!