Først corona, så krigen i Ukraine og nu en ny geopolitisk virkelighed med uforudsigelige alliancer, ukendte spilleregler og et højt konfliktniveau. Verden forandrer sig med eksplosiv hastighed og efterlader mange virksomheder som skibe sejlende uden kompas i ukendt farvand med lav sigtbarhed.

Det stiller topledelser over for helt nye udfordringer. For hvordan navigerer man, når man ikke kender retningen? Og hvordan ruster man sig til en fremtid, der ligger gemt i tågen?

Svaret findes i evnen til at omstille forretningen - drevet af data.

I et stærkt og sammenhængende datafundament, som gør det nemt at agere hurtigt - når marked og værdikæde stiller nye krav til produkter, compliance og dokumentation, når strategiske beslutninger skal kvalificeres og bakkes op med indsigt, og når nye forretningsmodeller skal lanceres for at sikre markedsposition og konkurrencekraft.

Jeg oplever, at der er stor forskel på, hvor datadrevne, og dermed fremtidsparate, de danske produktions- og fremstillingsvirksomheder er.

Jeg ser primært tre typer af virksomheder:

Denne virksomhed er afhængig af forældede systemer og fragmenterede datastrømme. Her skaber krav til compliance, dokumentation og dataudveksling på tværs af værdikæden kritiske flaskehalse, og den manglende omstillingsevne udhuler hurtigt konkurrencedygtigheden.

Her har virksomheden optimeret eksisterende data og processer, men uden en egentlig strategisk forankring. Ved pludselige ændringer bliver dataadgangen usikker, complianceopgaver trækker ressourcer, og innovationshøjden falder. Denne virksomhed holder skansen på den korte bane, men har svært ved at opretholde tilstrækkelig hastighed i både drift og udvikling på længere sigt.

Denne virksomhed har bygget en fleksibel datastruktur, sikret compliance og forankret data som en forretningskapabilitet. Når markedsvilkår ændrer sig, har den forudsætninger for hurtigt at skalere nye løsninger, dokumentere krav og tilpasse strategier. Denne virksomhed vinder ofte markedsandele, fordi dens omstillingshastighed er hurtigere end konkurrenternes.

I 00’erne stod virksomhederne over for et paradigmeskift. Her satte internettet og de nye digitale muligheder over en kort årrække helt nye standarder, og analoge formater blev udfaset til fordel for emails, digitale formater og øget tilgængelighed. I dag kan vi ikke forestille os virksomhedsdrift uden en digital infrastruktur. Dengang var overgangen svær for mange.

Jeg tror, at data kommer til at drive et lignende paradigme. For data er ticket-to-play i en ny teknologisk æra drevet af AI og en forudsætning for at sikre den nødvendige hastighed i omstilling og skalering, når verden skælver.

De virksomheder, der vil stå stærkt i fremtiden, investerer derfor nu i:

En sikker, sammenhængende dataarkitektur, der både understøtter forretningskritiske processer og sikrer operationel handlekraft, når nye produkter, forretningsmodeller og markedsbevægelser skal imødekommes, og nye teknologiske muligheder gribes.

Strategier for kvalitet og ejerskab på tværs af forretning, marked og organisation forankret i ledelsesrummet, så data ikke bliver teknisk drift isoleret i IT-afdelingen, men et strategisk greb i udvikling af kerneforretningen.

For fremtidens konkurrenceevne vil ikke nødvendigvis afhænge af virksomhedens størrelse. Den vil afhænge af evnen til at sikre, aktivere og udvikle data som et strategisk aktiv. Det gør data til både et forsvar og et modsvar, når uforudsigelighed og forstyrrelser udfordrer konkurrenceevnen.