Mange forretninger oplever, at strategiske initiativer er vanskeligere at gennemføre end forventet. Man oplever, at systemer begrænser muligheder, og at data er svære at stole på.
Forklaringen på den type udfordringer tilskrives ofte et specifikt legacy-system, men legacy er sjældent i sig selv problemet. For de fleste legacy-systemer udfylder en vigtig opgave og driver fortsat kritiske forretningsprocesser stabilt. De findes, fordi de virker, og fordi forretningen er afhængig af dem.
Udfordringen opstår først, når forretningen skal udvikle sig eller ændre retning. Når data skal flyde anderledes, og systemer løse nye opgaver.
Data bundet til systemer er en barriere for udvikling
I langt de fleste forretninger har systemlandskabet udviklet sig gradvist. Data er blevet kopieret mellem systemer, integrationer etableret direkte mellem applikationer, og nye løsninger bygget oven på eksisterende strukturer. Det er sket for pragmatisk og hurtigt at løse et konkret behov.
De mere uhensigtsmæssige konsekvenser af den tilgang viser sig langsomt:
- Data lever ukontrolleret på tværs af systemer
- Ejerskab og ansvar bliver uklart
- Integrationer er svære at gennemskue
- Data er bundet tæt til enkelte applikationer
Det, der tidligere understøttede forretningen, begynder gradvist at begrænse den. Når tempoet i forandringer stiger, vokser kompleksiteten tilsvarende, og hvert nyt initiativ kræver flere afklaringer, mere analyse og flere integrationer.
Over tid bliver kompleksitet bliver et strategisk problem
Konsekvenserne bliver særligt tydelige, når organisationer igangsætter større initiativer. Her er problemet sjældent systemerne i sig selv, men at data, afhængigheder og ejerskab ikke er tydeligt defineret. På det tidspunkt er legacy ikke længere kun et teknisk spørgsmål. Det er blevet et både kritisk og strategisk ledelsesanliggende, fordi forretningens evne til at skalere og udvikle sig er på spil.
Fra systemstyret til datastyret forandring
En måde at reducere kompleksiteten på er at implementere et dedikeret datakontrollag. Ikke som en erstatning for eksisterende systemer, men for at sikre forretningen kontrol, struktur og overblik over data.
Et datakontrollag styrer, hvor data vedligeholdes, hvem der ejer dem, og hvordan de kan deles sikkert mellem systemer. Systemerne kan dermed fortsætte med at løse deres forretningsopgaver, mens data deles og styres på en både sikker og kontrolleret måde.
Det ændrer grundlæggende måden, forretningen arbejder med data og integrationer på:
- Uklart ejerskab erstattes af klare roller og tydeligt ansvar
- Direkte systemintegrationer udskiftes til fordel for standardiseret adgang
- Skjulte afhængigheder kortlægges og synliggøres i en transparent datalinje
Sådan kan datakontrol gøres operationel
At få data under kontrol kræver en konsekvent struktur på tværs af forretning, systemer og initiativer. Hos Combine arbejder vi med datakontrollaget Combine Data Controller (CDC), som strategisk tilgang og konkret løsning på netop det.
En CDC etablerer et fælles kontrolpunkt for dataadgang og reducerer afhængigheder mellem systemer. Dermed kan data deles på tværs af et komplekst systemlandskab uden at skabe nye integrationspunkter. Samtidig styrker CDC leverandøruafhængigheden, fordi data ikke længere er bundet til enkelte applikationer.
Datakontrol kan indføres trinvis
Datakontrol med CDC kræver ikke en omfattende transformation fra dag ét.
I praksis indføres den typisk i tre trin:
- En analysefase, hvor organisationen kortlægger centrale dataflows, afhængigheder og risici.
- En kontrolfase, hvor dataejerskab, styring og standardiseret adgang etableres.
- En aktiveringsfase, hvor validerede data stilles til rådighed for udvalgte initiativer.
Denne tilgang gør det muligt at reducere risiko tidligt og skabe værdi hurtigt. Samtidig kan organisationen udvide datakontrollen gradvist uden at forstyrre den daglige drift.
Kontrol over data giver kontrol over forretningen
Organisationer fejler sjældent, fordi de vælger de forkerte systemer. De fejler, fordi forandringer introduceres i systemlandskaber, hvor data, afhængigheder og ejerskab ikke er under kontrol.
Kontrol over data ændrer det udgangspunkt. Med klart dataejerskab, gennemsigtighed i afhængigheder og standardiseret adgang til data kan organisationer modernisere deres systemlandskab i et tempo, der passer til forretningen.
Tina Krogh Sørensen
tks@combine.dk
+ 45 25 14 13 56