Mange virksomheder arbejder med ESG, men ofte som en disciplin, der ligger uden for forretningen: som en passiv rapport, et regneark eller et årligt datatræk. I den form skaber ESG begrænset værdi. Det bliver noget, man afleverer, i stedet for noget, man bruger.

Men området rummer et langt større potentiale. For ESG-data giver unik indsigt i ressourceforbrug, værdikædens sårbarheder, produktets livscyklus og organisationens faktiske robusthed. Indsigt, som kan styrke driftsrobusthed, risikostyring og konkurrenceevne.

Økonomiske nøgletal er mange virksomheders primære styringsværktøj. De viser, hvordan forretningen har klaret sig, men fortæller begrænset om, hvad der driver resultaterne og endnu mindre om, hvad der venter forude.

ESG-data udvider og nuancerer det billede. Hvor de økonomiske nøgletal viser effekterne, synliggør ESG-dataene strukturer, afhængigheder og risici på tværs af drift, værdikæde og produkter.

For særligt industri- og fremstillingsvirksomheder ligger en stor del af risikoprofilen i værdikæden. Her gør ESG-data det muligt at identificere risici tidligt: leverandører med høj energi- og CO₂-eksponering, sårbare sociale forhold, manglende databeskyttelse eller afhængighed af ustabile regioner er bare nogle af de indsigter, som ESG-data giver adgang til.

De kan bruges til at prioritere leverandørdialogen, fokusere indsatsen der, hvor risikoen er størst, og stille mere præcise krav til dokumentation og forbedringer.

Når virksomheder arbejder struktureret med ESG-data i værdikæden, styrker de også deres forhandlingsposition. Leverandører kan vurderes på mere end pris og leveringstid - på stabilitet, omstillingsevne og samlet risikoprofil. Det giver et bedre grundlag for at indgå langsigtede aftaler med robuste leverandører og stille mere præcise krav til dem, der udgør en større risiko. Samtidig reduceres sårbarheden over for pludselige prisstigninger og leveringsafbrydelser, fordi afhængigheder og alternativer er kortlagt på forhånd.

Med andre ord gør ESG-data det muligt at arbejde mere proaktivt med sourcing, alternative leverandører og produktdesign, før risici materialiserer sig i drift og økonomi.

Netop derfor rækker ESG langt ud over rapportering. Når data bringes i spil der, hvor virksomheden prioriterer og eksekverer, bliver ESG et reelt styringsværktøj. Det forudsætter dog, at ESG behandles som et tværgående forretningsanliggende på tværs af økonomi, drift, indkøb og produktudvikling, og at indsigten kobles direkte til de beslutninger, der former virksomhedens fremtid.

Når ESG bringes i spil i kerneforretningen, ændrer det måden, virksomheden kan træffe beslutninger på.

ESG-data synliggør, hvor processer kan optimeres, hvor materialer kan bruges bedre, hvor produkter kan gentænkes, og hvor risici opstår. Ikke kun de risici, der rammer bundlinjen, men dem, der påvirker leverandørkæder, marked og fremtidig drift.

Det digitale produktpas (DPP) er et konkret eksempel. For de virksomheder, der allerede arbejder med strukturerede produktdata og sporbarhed, bliver DPP ikke et compliancekrav, men et afsæt for dokumenteret kvalitet, bedre produkter og en stærkere markedsposition.

Samtidig ændrer ESG måden, virksomheden forstår egen robusthed på. Risici, som tidligere lå skjult i værdikædens dybder, bliver tydelige og kan håndteres proaktivt. Kunder får et klart indblik i virksomhedens kvalitet og ansvarlighed, markeder kan betjenes med større troværdighed, og investorer får et langt skarpere billede af virksomheden som en stabil og fremtidssikret aktør.

Når kunder efterspørger data og dokumentation, er det ikke længere et spørgsmål om at leve op til krav. Det er et spørgsmål om at vise kvalitet.

Selvom lovgivningen fylder i ESG, er det sjældent her, den største værdi ligger. Hvis virksomheder kun arbejder med ESG for at leve op til krav, ender de med at gøre det mindst mulige, og dermed går de glip af forretningsmæssige gevinster, dataene faktisk kan skabe.

ESG skal ikke drives af regulering, men af virksomhedens egne behov: af de steder i driften, værdikæden eller produktudviklingen, hvor indsigterne kan flytte noget, reducere risiko eller skabe nye muligheder. Derfor giver det heller ikke mening at sætte sig på hænderne og vente på næste lovkrav. De virksomheder, der allerede nu bruger ESG-data aktivt der, hvor det understøtter deres strategi, opnår et forspring i både innovation, robusthed og konkurrenceevne.

Derfor er det forretningskritiske spørgsmål i dag ikke, om ESG kan betale sig. Spørgsmålet er, hvad det koster at lade være. For i et marked præget af ustabilitet, regulatorisk kompleksitet og stigende krav til dokumentation, er det ikke dem, der rapporterer bedst, der vinder. Det er dem, der bruger deres ESG-data til at træffe bedre beslutninger og styrke forretningen på tværs af værdikæden.

Når ESG integreres i kerneforretningen, ændrer det sin karakter. Det bliver ikke længere et parallelprojekt, men en del af virksomhedens styringskraft. En kraft, der gør virksomheden mere innovativ, mere robust og mere konkurrencedygtig.

Virksomheder, der lykkes, har ikke nødvendigvis flere data end andre. De bruger dem bare anderledes.

Line Sand Lythje

lsl@combine.dk
+ 45 25 14 13 56