Indsigt

Vindervirksomheder er klar til forandring, inden den sker

Indsigter Vindervirksomheder

Stop gætteriet

Omstillingsparathed handler i udstrakt grad om beslutningsdygtighed – om at have de rette forudsætninger for at kunne træffe gode valg.

Både beslutningsdygtighed og god dømmekraft baserer sig på viden – om ændringer i adfærden hos brugere og kunder, i forsyningslinjerne, i virksomhedens tilgængelige ressourcer i form af materialer, medarbejdere osv. Derfor afhænger evnen til omstilling af indsigt og data.

Den uudnyttede data

En del virksomheder har for begrænset udnyttelse af deres data. De har derfor også et usikkert grundlag for løbende at kunne træffe rettidige beslutninger om vigtige omstillinger i f.eks. indkøb, produktion og marketing.

Det er risikabelt at forlade sig på tal fra sidste år, en rapport trukket hos it-afdelingen, ”håndbårne” digitale arbejdsgange eller følsomme papirgange mellem medarbejdere og afdelinger. Mange faktorer kan nemlig hurtigt påvirke virksomheden f.eks. udsving i udbud og efterspørgsel, og en del af dem er udefrakommende.

Samtidig ligger virksomhedernes data ofte i flere forskellige systemer. Det kan f.eks. være data fra salg og marketing, som ligger adskilt og derfor ikke bliver udnyttet optimalt.

En stærk systemarkitektur og et godt datagrundlag er derfor vigtige strategiske redskaber i forretningsudviklingen.

Forstå verden udefra

Hvordan læser man tegnene på, at der er ved at ske væsentlige forandringer, som kommer til at påvirke virksomheden?

Det kræver en intelligent samkøring af data fra alle forretningsled – tilsat viden om relevante tredjepartsfaktorer. Det er med til at sikre det rette, strategiske beslutningsgrundlag, og det får flere og flere virksomheder øje på.

Derfor er der stigende efterspørgsel på at kunne digitalisere, integrere og automatisere processer. På hurtigt at kunne se nye tendenser i markedet og kunne agere derefter. Og på at kunne samle og sammenligne data fra alle forretningsled, f.eks. alle salgsled eller alle produktionsled. Hurtigt og on demand.

Både for at forstå hvor virksomheden er følsom, og for at kunne holde op med at gætte og arbejde ud fra en reel indsigt. Og for i tide at kunne spotte mønstre og tendenser.

De bedste forudsætninger

Virksomhedens omstillingsevne hænger tæt sammen med evnen til løbende at indsamle viden og agere på den.

Hos Combine arbejder vi ofte med en Data Broker-tilgang. En Data Broker giver os mulighed for at samle og analysere data og dermed kvalificere vores viden om omverdenen. Samtidig giver den os mulighed for at eksekvere og aktivere data på forskellige kanaler.

Data Brokeren

  • Er med til at lette processen ved udskiftning af systemer
  • Giver en samlet indsigt i tilgængelige data på tværs af alle virksomhedens kanaler, både historisk og adfærdsdata (nu-og-her-data)
  • Giver mulighed for at udstille data på forskellige kanaler

Data Brokeren er ikke at forveksle med et datawarehouse, da Data Brokeren ikke er ejer af data. Den samler, ensarter, klargør og udstiller data – de forbundne systemer er stadig dataejere.

Data Broker Illustration 2024 (1)

Med andre ord skaber Data Brokeren struktur i virksomhedens data. Dataene kan herefter danne grundlag for de analyser, der afslører optimeringspotentialer og mulige svagheder. Og virksomheden kan automatisk reagere på enkle forandringer, der giver anledning til rutinemæssige justeringer.

Det giver det bedst tænkelige grundlag for at agere i tide, hvilket giver en væsentlig konkurrencefordel.

Samtidig kan forecasts og anden information gøres tilgængelig for kunder, medarbejdere eller brugere via en brugervenlig platform – eller app. Herfra kan kunden interagere digitalt med virksomheden og være uafhængig af analoge eller manuelle processer.

Relateret